Fusion godkendt

Fusionen mellem Grindsted Gymnasium & HF og Erhvervsgymnasiet Grindsted er nu en realitet, efter at Børne- og Undervisningsministeren har godkendt institutionernes ansøgning om fusion. Den fusionerede institution fortsætter under navnet Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole.

De to uddannelsesinstitutioner har siden Campus Grindsteds etablering i 2008 arbejdet tæt sammen om at fastholde og udbygge et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø i Grindsted. Fusionen er en naturlig fortsættelse heraf, og den vil medføre endnu bedre muligheder for de unge uddannelsessøgende. Et stærkt uddannelsestilbud vil også få afsmitning på bosætning og erhvervsudvikling i Billund Kommune.

Med etableringen af Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole får man et attraktivt, stærkt og sammenhængende tilbud omfattende alle gymnasiale uddannelser samt merkantile erhvervsuddannelser. Alle skolens aktiviteter vil være samlet under ét tag, Tinghusgade 20, når det nye skoleår starter i august 2022.

Gymnasier bliver slået sammen og får nyt navn...

Læs omtalen af fusionen i JydskeVestkysten ved at klikke på linket nedenfor...

Læs mere her »