Kommunikation & Programmering

Kommunikation & Programmering

Fokus på kommunikation, medier og programmering

På studieretningen Kommunikation & Programmering er kommunikation ved hjælp af digitale medier og udvikling af teknologiske løsninger, som gør det muligt, i fokus.

Kommunikation og it A & Programmering B (KP)

Studieretningsfagene på Kommunikation og Programmering er Kommunikation og it A og Programmering B.

Kommunikation og it handler om kommunikation og digitale medier. Kernen i faget er samspillet mellem brugere og medier. Du lærer at analysere og begrunde egne og andres kommunikationsløsninger, og du lærer at designe, producere og evaluere egne kommunikationsløsninger. Formålet er gennem kreativ løsning af virkelighedsnære problemstillinger at blive i stand til at udforme kommunikationsprodukter under hensyn til afsender, producent og bruger. Du får på den måde kendskab til produktions- og arbejdsprocesserne i de videregående kommunikations- og it-uddannelser og i den professionelle medie-, kommunikations- og it-branche.

Programmering beskæftiger sig med udvikling af it-systemer. Du lærer at bruge programmering til at skabe løsninger på problemer inden for mange forskellige fagområder. Faget er meget praktisk, hvor det handler om at arbejde med større it-systemer og programmering af teknologiske løsninger baseret på forskellige programmerbare enheder. Du får kompetence til at kunne undersøge og beskrive processer og behandle data og informationer ved hjælp af programmering.

Karriereveje - eksempler 

Kommunikation og Programmering er en oplagt studieretning, hvis du drømmer om at arbejde inden for tv, radio eller film. Da tv, radio og film tit og ofte handler om virkeligheden og virkelige problemstillinger, kan det være en god idé at kombinere studieretningen med samfundsfag på B-niveau som valgfag.

Det er også en oplagt studieretning, hvis du drømmer om at sidde på et web- eller reklamebureau og lave hjemmesider for andre virksomheder.

Studieretningen er også for dig, som gerne vil arbejde med databehandling og programmering. Det kan være, at du gerne vil være datamatiker og arbejde med udvikling og vedligeholdelse af it-systemer.

Hvis du kombinerer den med matematik på A-niveau som valgfag, er vejen også banet for en karriere som datalog.

Hvem ved? - måske ender du som spiludvikler inden for spilindustrien, hvis det er dét, du vil.

En HTX kan dog føre mange steder hen.

Produktudvikling er et centralt element i undervisningen på HTX. Hvis du vælger innovation som valgfag, kunne det måske bane vejen for en karriere som iværksætter og indehaver af din egen virksomhed.

En HTX kan også være vejen til et job som politibetjent. Hvis det er den vej, du vil, er det oplagt at vælge fx psykologi som valgfag.

Der er også HTX'ere, som er blevet journalister - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Andre karriereveje

En HTX kan føre mange steder hen.

Produktudvikling er et centralt element i undervisningen på HTX. Hvis du vælger innovation som valgfag, kunne det måske bane vejen for en karriere som iværksætter og indehaver af din egen virksomhed. Det gjorde det fx for Daniel Birkholm, medstifter og -ejer af CompanYoung.

En HTX kan også være vejen til et job som politibetjent. Hvis det er den vej, du vil, er det oplagt at vælge fx psykologi som valgfag.

Der er også HTX'ere, som er blevet journalister - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Hvorfor HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted?
Jeg vil gerne kontaktes

Videre uddannelsesmuligheder

Hvis du vil vide, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til, kan du blive klogere på dine muligheder på UddannelsesGuiden, ug.dk, hvor du finder Adgangskortet

Mere information om HTX

Har du brug for mere at vide om den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen, er der flere muligheder her.

Bliv elev på Erhvervsgymnasiet Grindsted

Hvis du overvejer at tage HTX, kan du starte her.