Matematik A & Informatik B

Matematik A & Informatik B

Flere muligheder

På denne studieretning kan du også gå flere veje.

Matematik på HTX har en vigtig praktisk dimension: Du lærer at bruge matematiske teorier og modeller til at beskrive, analysere og vurdere tekniske/teknologiske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige emner og relationer. Nogle af emnerne er regningsarternes hierarki, grundlæggende klassisk geometri og trigonometri, analytisk plangeometri, geometrisk og analytisk vektorregning i plan og rum, samt funktionsbegrebet  og grundlæggende differentialligninger.

Informatik tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og it-systemer. Kernen i faget er behandling af og interaktion med digitale data - det handler om data, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Du lærer at forholde dig til brugen af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-systemer. Du bliver også i stand til at redegøre for innovative it-løsninger på virkelighedsnære problemstillinger.

Engineering

Engineering er for dig, der drømmer om en karriere som ingeniør. Det kan være i en bygge- og anlægsvirksomhed eller hos en af de store rådgivende ingeniører.

Ved at kombinere matematik A med innovation på B-niveau er du godt på vej.

Sundhed

Sundhed er for dig, der gerne vil arbejde inden for sundhedssektoren.

Ved at kombinere matematik A med biologi på B-niveau er du godt på vej til et job som fx sygeplejerske på et sygehus eller farmaceut på et apotek. Det kan også være, at du ser dig selv som laborant i en privat virksomhed inden for medicinalindustrien eller som dyrlæge med din egen dyrlægepraksis.

Andre karriereveje

En HTX kan føre mange steder hen.

Produktudvikling er et centralt element i undervisningen på HTX. Hvis du vælger innovation som valgfag, kunne det måske bane vejen for en karriere som iværksætter og indehaver af din egen virksomhed. Det gjorde det fx for Daniel Birkholm, medstifter og -ejer af CompanYoung.

En HTX kan også være vejen til et job som politibetjent. Hvis det er den vej, du vil, er det oplagt at vælge fx psykologi som valgfag.

Der er også HTX'ere, som er blevet journalister - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Jeg vil gerne kontaktes

Mere information om HTX

Har du brug for mere at vide om den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen, er der flere muligheder her.

Bliv elev på Erhvervsgymnasiet Grindsted

Hvis du overvejer at tage HTX, kan du starte her.