Studieretninger og karriereveje

Studieretninger og karriereveje

Studieretninger på HTX

Kommunikation og it A & Programmering B Denne studieretning fører flere steder hen. Du kan kombinere studieretningen med samfundsfag på højere niveau og vælge dig ind på en karrierevej, som vi kalder Kommunikation & Medier. Du kan også kombinere studieretningen med matematik på højere niveau og følge en karrierevej, som vi kalder Data & Programmer. Eller du kan gå helt andre veje.
Karriereveje:

Kommunikation & Medier
Data & Programmer
Andre

Matematik A & Informatik B På denne studieretning kan du også gå flere veje. Ved at kombinere studieretningen med innovation kan du vælge dig ind på en karrierevej, som vi kalder Engineering. Du kan også kombinere studieretningen med biologi på højere niveau og følge en karrierevej, som vi kalder Sundhed. Der er selvfølgelig også andre muligheder.
Karriereveje:

Engineering
Sundhed
Andre

Erhvervsgymnasiet Grindsted udbød oprindeligt to andre studieretninger på Optagelse.dk: Kommunikation/it A & Samfundsfag B samt Matematik A & Kommunikation/it A.

Siden indberetningen på Optagelse.dk i efteråret 2016 er læreplanen for Kommunikation/it A blevet ændret, så fokus i faget i højere grad er på kommunikation og i mindre grad på it. Faget har derfor ikke længere den samme berettigelse i forhold til de elever, som går og kommer på Erhvervsgymnasiet Grindsted, fordi flere af dem interesserer sig for it og har planer om at videreuddanne sig og arbejde inden for området.

På denne baggrund har vi besluttet at udbyde to nye studieretninger, Kommunikation og it A & Programmering B samt Matematik A & Informatik B, hvor fagene programmering og informatik understøtter elevernes planer om karrierer inden for it.

 

Mere information om HTX

Har du brug for mere at vide om den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen, er der flere muligheder her.

Bliv elev på Erhvervsgymnasiet Grindsted

Hvis du overvejer at tage HTX, kan du starte her.