EUX Business

EUX Business

Hvad er EUX?

Har du ambitioner om en karriere inden for kontor- eller finansverdenen, eller overvejer du at læse videre på et tidspunkt? 

Den nye EUX Business åbner begge spor. Med en EUX Business kombinerer du din erhvervsuddannelse med et studieforløb, som giver dig kompetence til at fortsætte på en lang række videregående uddannelser, fx erhvervsakademi, professionshøjskole og universitet. Du får nemlig studiekompetence på HF-niveau.

EUX kræver mere af dig. Du skal have lyst til skolearbejdet og være indstillet på, at det faglige niveau svarer til HF. Hvis du kan møde udfordringerne, har du mulighed for at kombinere det bedste af to verdener.

Grundforløb og hovedforløb

Det merkantile EUX Business forløb begynder med det et-årige grundforløb, der ligesom EUD Merkantil falder i to dele á 20 uger. Hvor du stiger på, afhænger af din skolebaggrund. Herefter følger et studieår, hvor du fuldfører din studiekompetence på HF-niveau.

Til slut ligger hovedforløbet på to-tre års praktik i form af elevplads i en privat eller offentlig virksomhed inden for følgende områder:
 butik, handel, event, kontor eller finans. De sidste to områder forudsætter EUX.

Du kan også vælge at søge ind på en videregående uddannelse umiddelbart efter studieåret - under alle omstændigheder opnår du det bedste fra begge verdener.

Opbygning af uddannelsen

Jeg vil gerne kontaktes

Mere information om EUD/EUX Business

Har du brug for mere at vide om de merkantile erhvervsuddannelser, er der flere muligheder her.

Bliv elev på Erhvervsgymnasiet Grindsted

Hvis du overvejer at tage EUD/EUX Business, kan du starte her.